Vanehviskeren

Bare det giver mening…

Udgivet i

“The unconscious has a thousand ways of snuffing out a meaningless existence with surprising swiftness” Carl G. Jung 

Det er svært ikke at fascineres af dette citat af Jung, og det bliver bare endnu mere fascinerende, når man tager hele passagen med:

“If the demand for self-knowledge is willed by fate and is refused, this negative attitude may end in real death. The demand would not have come to this person had he still been able to strike out on some promising by-path. But he is caught in a blind alley from which only self-knowledge can extricate him. If he refuses this then no other way is left open to him. Usually he is not conscious of his situation, either, and the more unconscious he is, the more he is at the mercy of unforeseen dangers: he cannot get out of the way of a car quickly enough, in climbing a mountain he misses his foothold somewhere, out skiing he thinks he can negotiate a tricky slope, and in an illness he suddenly loses the courage to live. The unconscious has a thousand ways of snuffing out a meaningless existence with surprising swiftness.” Carl G. Jung. 

Vejen frem

Det er et eller andets skyld…

Udgivet i

Det er helt klart nogens skyld, at dit liv ikke tog den retning du havde tænkt. Dine forældre, børnene, eks’en, vennerne, kollegerne, naboen, postbuddet, hunden… Nogen er skyld i at dit liv blev som det blev. 

Der er afgjort noget’s skyld, at dit liv ikke tog den retning du havde tænkt. Cyklen der punkterede, telefonen der gik død, toget der var forsinket, lottotallene der aldrig blev udtrukket… Der er afgjort noget der er skyld i at dit liv blev som det blev.  

Det er helt givet din egen skyld, at dit liv ikke tog den retning du havde tænkt. Det du sagde, det du ikke sagde. Det du gjorde, det du ikke gjorde. Chancerne du tog, chancerne du ikke tog… Du er afgjort selv skyld i at dit liv ikke blev som du havde tænkt. 

Det hele er bare ret ligemeget. For der er intet niveau af bebrejdelse, intet niveau af fortrydelse, intet niveau af noget som helst der kan ændre det der er sket. Du kan råbe og skrige, bande og svovle, bebrejde gud og hver mand. 

Alt sammen forgæves. 

For når dagen er omme, er det helt klart dit ansvar at dit liv bliver som du gerne vil have det. Altså fra nu af…

Vejen frem

Nye vaner

Udgivet i

Vores vaner styres af underbevidstheden, ligesom mange andre af de ting vi gør, når vi ikke tænker over at vi gør noget. Derfor er det da også underbevidstheden du skal have fat i hvis du har nogle vaner som du gerne vil af med eller måske nærmere, som du gerne vil ændre. For vaner kan man ikke rigtig komme af med. 

På den måde er det lidt ligesom at cykle. Hvis du en gang har lært at cykle glemmer du det aldrig. Men du kan jo stadigvæk godt foretrække at gå eller løbe, selv om du kan cykle. 

Og det er det du gør hvis du har en dårlig vane som du gerne vil erstatte med en bedre, du lærer din underbevidsthed at foretrække noget andet. 

Men underbevidstheden lærer ikke på samme måde som man gør bevidst. 

Vanehviskeren

De klarede det… næsten

Udgivet i

For nogen tid siden var jeg til komsammen med nogle mennesker, midaldrende mennesker vil jeg sige. Sådan i nærheden af de halvtreds år. Snakken faldt helt naturligt på børnene der nu er ved at være voksne, og den sidste der lige straks flytter hjemmefra. 

Nu fortæller en af dem så, at hun og hendes mand lige har været nede for at se på et mindre hus i midtbyen. Et lille hus, på en lille grund, uden have forstås, for nu har de jo nået en alder, hvor der ikke skal være for meget besvær. 

Havde det nu været begyndelsen på en tidlig pensionisttilværelse med selvrealisation, rejser, faldskærmsudspring, og hvad har vi, ville det jo have været en god start. Men det gik op for mig, at det slet ikke var start der var tale om. De er simpelthen er ved at lukke ned, og gøre klar til slutningen. 

Vanehviskeren

Nytårsforsæt 2023

Udgivet i

Nytåret kommer som vanligt med løftet om nye tider. Bedre tider, håber vi. Og tror vi faktisk også. Nytår er tid for optimisme. Tid for løfter til sig selv, og måske til andre, om at det der ikke blev helt som vi havde tænkt i det forløbne år, nu vil ændre sig. Så det nye år, trods den lidt brogede statistik, bliver et kvantespring i retning af livet som vi havde tænkt det. 

Men hvad havde vi egentligt tænkt? Tja, vi havde tænkt at være mere sammen med familien, at tabe nogle kilo, at holde op med at ryge, at starte med at løbe, at holde op med at løbe, at sige mere fra, at sige mere til. Vi havde tænkt alt muligt. Men skal vi skære helt ind til benet, har vi nok tænkt meget af det før. 

Og selvom det nu er blevet nytår, igen, er det bare svært at gennemføre alle de gode intentioner. Men hvad så? Vi kan jo heller ikke bare lade stå til. Eller kan vi? 

Nej, det kan vi ikke. For deri ligger hele forskellen. 

Der er jo godt nok ingen garanti for at vi lykkes med alt det vi gerne vil, selvom vi prøver. Men der er garanti for at fejle, hvis vi ikke gør. 

Der står jo heller ingen steder at vi skal gøre det hele på en gang. Hvis bare vi gør en lille ting bedre hver dag, bliver 2023 helt automatisk bedre end 2022, der nok har været lidt et træt år for mange af os. 

Og en lille ting hver dag, er da overkommeligt…

Vanehviskeren

Askepot

Udgivet i

Klokken er godt ni lørdag morgen og jeg tjekker lige Facebook for tredje gang. Tredje gang på halvanden time, hvorfor egentligt ? 

Hvad er det jeg forventer at finde ? 

Det er jo ikke for at lede efter den dims, jeg har manglet de sidste tre måneder, på marketplace. De venneanmodninger jeg får og sender, ville også kunne håndteres på betydeligt færre besøg. 

Det er i det hele taget sjældent, at jeg går på Facebook med et specifikt ærinde. Men hvad er det så ? 

Vanehviskeren

Hvad er meningen ?

Udgivet i

Nogle gange former livet sig på en måde, så man kommer til at tænke lidt dybere over livets store spørgsmål. Tænke over meningen med livet, grunden til at vi er her, essensen. 

Hvad det er, der til syvende og sidst, skal gøre det umagen værd ? 

Nu ville jeg gerne kunne sige, at jeg har fundet den store universelle mening med det hele, men det må jeg desværre sige nej til. Faktisk er jeg slet ikke sikker på, at den findes. 

Dagen før

Robotplæneklipperen, ven eller fjende

Udgivet i

Man kan næsten kun blive glad når man sidder på terrassen med en kold øl eller et ditto glas vin, og kigger ind af den åbne dør, på robotstøvsugeren der nulrer rundt inde i stuen. 

Eller når man kigger ud over haven, og får øje på plæneklipperen der lige så stille lister rundt og sørger for at græsset har en acceptabel længde. Der er lidt pindsvin over den måde den bevæger sig rundt på. Det er nærmest lidt hyggeligt. Og så alligevel. 

Dagen før

Hvem sagde robot ?

Udgivet i

Med alderen følger flere og flere vaner. Der er mere og mere af det vi gør, der bliver automatiseret. Hvis man ikke tager sig i agt, kan dagene let komme til at bestå af en stribe betingede reflekser. 

Startende med at man står ud af sengen på et givent tidspunkt, uanset om vækkeuret ringer eller ej. (Men selvfølgeligt ringer det, det har det jo altid gjort). Derfra går turen til det lille hus. Videre til kaffemaskinen, brusekabinen, ud i bilen, et smut ned omkring havnen. Man er på arbejde klokken fem minutter før tid, eller fem minutter efter, afhængig af hvad man er vant til. Det hele kører efter en snor, indtil og med, at man igen stiller sutskoene ved siden af sengen, og indstiller vækkeuret til at ringe på det sædvanlige tidspunkt, så man kan være frisk og veludhvilet til at starte forfra næste dag

Alt sammen logisk, praktisk og let, og man ville uden besvær kunne gøre det i søvne.

Men er det, det man vil?

Vejen frem

Bundet eller…

Udgivet i

Vore overbevisninger styrer vores liv i en grad vi ikke engang selv kan overskue omfanget af. Nogle overbevisninger er rigtige for os, og hjælper os. Andre er forkerte, og begrænser os. Nogle har vi selv lagt os til, andre er blevet os påduttet. Men uanset om de er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, så er den effekt de har på vores liv, nærmest skræmmende. 

De er så stærke, at selv et stort, stærkt og intelligent dyr, som en elefant, kan holdes fanget af en eneste forkert overbevisning. En overbevisning der blev den påduttet da den var lille. Nemlig, at det reb der er bundet om dens ene bagben er fastgjort til noget fuldstændigt urokkeligt. 

Prøv at forestille dig, hvor svært det ville være, at binde et dyr der kan rykke træer op med rode, hvis den ellers kunne komme af med den ene overbevisning. Det kan den desværre ikke, og derfor bruger mange elefanter hele livet på at slide og slæbe, i stedet for at boltre sig med de andre elefanter. 

Men vi kan godt…