Vanehviskeren

Nytårsforsæt 2023

Nytåret kommer som vanligt med løftet om nye tider. Bedre tider, håber vi. Og tror vi faktisk også. Nytår er tid for optimisme. Tid for løfter til sig selv, og måske til andre, om at det der ikke blev helt som vi havde tænkt i det forløbne år, nu vil ændre sig. Så det nye år, trods den lidt brogede statistik, bliver et kvantespring i retning af livet som vi havde tænkt det. 

Men hvad havde vi egentligt tænkt? Tja, vi havde tænkt at være mere sammen med familien, at tabe nogle kilo, at holde op med at ryge, at starte med at løbe, at holde op med at løbe, at sige mere fra, at sige mere til. Vi havde tænkt alt muligt. Men skal vi skære helt ind til benet, har vi nok tænkt meget af det før. 

Og selvom det nu er blevet nytår, igen, er det bare svært at gennemføre alle de gode intentioner. Men hvad så? Vi kan jo heller ikke bare lade stå til. Eller kan vi? 

Nej, det kan vi ikke. For deri ligger hele forskellen. 

Der er jo godt nok ingen garanti for at vi lykkes med alt det vi gerne vil, selvom vi prøver. Men der er garanti for at fejle, hvis vi ikke gør. 

Der står jo heller ingen steder at vi skal gøre det hele på en gang. Hvis bare vi gør en lille ting bedre hver dag, bliver 2023 helt automatisk bedre end 2022, der nok har været lidt et træt år for mange af os. 

Og en lille ting hver dag, er da overkommeligt…

Vanehviskeren

Askepot

Klokken er godt ni lørdag morgen og jeg tjekker lige Facebook for tredje gang. Tredje gang på halvanden time, hvorfor egentligt ? 

Hvad er det jeg forventer at finde ? 

Det er jo ikke for at lede efter den dims, jeg har manglet de sidste tre måneder, på marketplace. De venneanmodninger jeg får og sender, ville også kunne håndteres på betydeligt færre besøg. 

Det er i det hele taget sjældent, at jeg går på Facebook med et specifikt ærinde. Men hvad er det så ? 

Vanehviskeren

Hvad er meningen ?

Nogle gange former livet sig på en måde, så man kommer til at tænke lidt dybere over livets store spørgsmål. Tænke over meningen med livet, grunden til at vi er her, essensen. 

Hvad det er, der til syvende og sidst, skal gøre det umagen værd ? 

Nu ville jeg gerne kunne sige, at jeg har fundet den store universelle mening med det hele, men det må jeg desværre sige nej til. Faktisk er jeg slet ikke sikker på, at den findes. 

Dagen før

Robotplæneklipperen, ven eller fjende

Man kan næsten kun blive glad når man sidder på terrassen med en kold øl eller et ditto glas vin, og kigger ind af den åbne dør, på robotstøvsugeren der nulrer rundt inde i stuen. 

Eller når man kigger ud over haven, og får øje på plæneklipperen der lige så stille lister rundt og sørger for at græsset har en acceptabel længde. Der er lidt pindsvin over den måde den bevæger sig rundt på. Det er nærmest lidt hyggeligt. Og så alligevel. 

Dagen før

Hvem sagde robot ?

Med alderen følger flere og flere vaner. Der er mere og mere af det vi gør, der bliver automatiseret. Hvis man ikke tager sig i agt, kan dagene let komme til at bestå af en stribe betingede reflekser. 

Startende med at man står ud af sengen på et givent tidspunkt, uanset om vækkeuret ringer eller ej. (Men selvfølgeligt ringer det, det har det jo altid gjort). Derfra går turen til det lille hus. Videre til kaffemaskinen, brusekabinen, ud i bilen, et smut ned omkring havnen. Man er på arbejde klokken fem minutter før tid, eller fem minutter efter, afhængig af hvad man er vant til. Det hele kører efter en snor, indtil og med, at man igen stiller sutskoene ved siden af sengen, og indstiller vækkeuret til at ringe på det sædvanlige tidspunkt, så man kan være frisk og veludhvilet til at starte forfra næste dag

Alt sammen logisk, praktisk og let, og man ville uden besvær kunne gøre det i søvne.

Men er det, det man vil?

Vejen frem

Bundet eller…

Vore overbevisninger styrer vores liv i en grad vi ikke engang selv kan overskue omfanget af. Nogle overbevisninger er rigtige for os, og hjælper os. Andre er forkerte, og begrænser os. Nogle har vi selv lagt os til, andre er blevet os påduttet. Men uanset om de er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, så er den effekt de har på vores liv, nærmest skræmmende. 

De er så stærke, at selv et stort, stærkt og intelligent dyr, som en elefant, kan holdes fanget af en eneste forkert overbevisning. En overbevisning der blev den påduttet da den var lille. Nemlig, at det reb der er bundet om dens ene bagben er fastgjort til noget fuldstændigt urokkeligt. 

Prøv at forestille dig, hvor svært det ville være, at binde et dyr der kan rykke træer op med rode, hvis den ellers kunne komme af med den ene overbevisning. Det kan den desværre ikke, og derfor bruger mange elefanter hele livet på at slide og slæbe, i stedet for at boltre sig med de andre elefanter. 

Men vi kan godt…

Strøtanker

Bekymringers natur

Det er bekymringers natur, at de fylder den plads der er sat af til dem. 

Derfor er der nogle der har store bekymringer, nogle der har små. Nogle der har mange, andre der har få. Der er nogle der ikke har en eneste bekymring, nogle der ikke har andet end bekymringer, og nogle der er så bekymrede, at de er bekymrede over, at de er så bekymrede. 

Men uanset om vi har store eller små, mange eller få, vil det være sådan indtil vi beslutter os for noget andet. For det er bekymringers natur, at de fylder den plads vi har sat af til dem.

Vejen frem

Barndom tur retur

Som barn lever man i en nærmest uendelig verden. En verden hvor intet er umuligt, hvor man kan være og gøre lige hvad man har lyst til. 

Efterhånden som man bliver ældre, bliver man mere forbeholden, mere velovervejet, og mere fastlåst. Handlinger, tanker osv. bliver til vaner og overbevisninger. Og selv om det på nogle måder gør livet lettere, har det en pris. 

Vejen frem

At tænke sig

Alt starter med en tanke. Alt hvad vi gør, siger og er, starter med en tanke. Hver bevægelse, hver sætning, hver eneste handling starter med en tanke. 

Det er nok muligt, at en rejse starter med det første skridt. Men det første skridt starter også med en tanke. 

Det gør vores tanker til den største kraft vi har. Faktisk nok den eneste reelle kraft vi har. Men det gør ikke så meget, for hvis vi forstår, at bruge den rigtig, kan den blive en superkraft. 

Vanehviskeren

Du vænner dig til det, men

Det at vi mennesker er så gode til at vænne os til ting, er både en velsignelse og en forbandelse. 

En velsignelse fordi der i det daglige, findes så mange uundgåelige omstændigheder, der ville gøre det svært, at leve et tilfredsstillende liv, hvis man skulle starte forfra hver eneste dag. Og det gør vi da heller ikke. Vi vænner os til, at tingene er som de er. Det bliver vores nye normal. Vi holder op med at lægge mærke til dem, og fortsætter stille og roligt med livet. 

En forbandelse af samme grund. For vi kan også vænne os til omstændigheder, der er langt fra det liv vi drømte om. Og så står vi måske en dag opdager, at vi har spildt et halvt eller helt liv. Eller måske er vi så heldige, at vi aldrig opdager det, meeen… Eller vi kan vænne os til, at leve under omstændigheder som ingen burde leve under i det hele taget. Det kan selvfølgeligt stadig være en fordel, at vænne sig til det, hvis man på ingen måde kan komme uden om de omstændigheder, meeen…