Vanehviskeren

Nytårsforsæt 2023

Nytåret kommer som vanligt med løftet om nye tider. Bedre tider, håber vi. Og tror vi faktisk også. Nytår er tid for optimisme. Tid for løfter til sig selv, og måske til andre, om at det der ikke blev helt som vi havde tænkt i det forløbne år, nu vil ændre sig. Så det nye år, trods den lidt brogede statistik, bliver et kvantespring i retning af livet som vi havde tænkt det. 

Men hvad havde vi egentligt tænkt? Tja, vi havde tænkt at være mere sammen med familien, at tabe nogle kilo, at holde op med at ryge, at starte med at løbe, at holde op med at løbe, at sige mere fra, at sige mere til. Vi havde tænkt alt muligt. Men skal vi skære helt ind til benet, har vi nok tænkt meget af det før. 

Og selvom det nu er blevet nytår, igen, er det bare svært at gennemføre alle de gode intentioner. Men hvad så? Vi kan jo heller ikke bare lade stå til. Eller kan vi? 

Nej, det kan vi ikke. For deri ligger hele forskellen. 

Der er jo godt nok ingen garanti for at vi lykkes med alt det vi gerne vil, selvom vi prøver. Men der er garanti for at fejle, hvis vi ikke gør. 

Der står jo heller ingen steder at vi skal gøre det hele på en gang. Hvis bare vi gør en lille ting bedre hver dag, bliver 2023 helt automatisk bedre end 2022, der nok har været lidt et træt år for mange af os. 

Og en lille ting hver dag, er da overkommeligt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *