Klokken er godt ni lørdag morgen og jeg tjekker lige Facebook for tredje gang. Tredje gang på halvanden time, hvorfor egentligt ?
Hvad er det jeg forventer at finde ?
Det er jo ikke for at lede efter den dims, jeg har manglet de sidste tre måneder, på marketplace. De venneanmodninger jeg får og sender, ville også kunne håndteres på betydeligt færre besøg.
Det er i det hele taget sjældent, at jeg går på Facebook med et specifikt ærinde. Men hvad er det så ?
Jeg ved det faktisk ikke rigtigt, men tanken strejfer mig, at der er noget Askepot over det. Askepot, der sidder ved vinduet og kigger op mod slottet, og det helt fantastiske bal, hun ikke er med til.
Måske er det det jeg gør, sidder ved vinduet og kigger, i håbet om, at alt det fantastiske, jeg ikke er med til, vil dukke op på skærmen, og måske endda sive ud i mit køkken og omslutte mig. Eller i det mindste smitte en lille smule af på den knapt så farverige verden der er på den her side af skærmen. Måske er det forklaringen, at mit liv er sørgeligt uinteressant, og at jeg derfor sidder og håber på, at få serveret et meningsfuldt, farvestrålende liv på et sølvfad, uden at jeg behøver at lette min r.. fra køkkenstolen.
Nå! Nu er klokken snart halv ti. Jeg må hellere tjekke Facebook igen, man ved jo aldrig…