“Det her er jo ingen slankekur, det er en livsstilsændring” siger de med alvorlig mine og kigger på dig, hen over brillen.
“Det her er jo ikke et rygestop, det er en livsstilsændring”.
“Det her er jo ikke gud ved hvad, det er en livsstilsændring”.
Men det er en slankekur, når det føles som en slankekur.
Det er et rygestop, når det føles som et rygestop.
Og det er gud ved hvad, når det føles som gud ved hvad.
Hvis det skal være en livsstilsændring, skal det føles som en livsstilsændring. Og det er ikke gjort med, at en eller anden kigger på os hen over brillen og siger noget andet.
For vi ved godt, at det er en livsstilsændring der skal til. Men vi ved ikke hvordan vi skal lave den ændring. Hvad der forøvrigt nok også er problemet for mange af de mennesker der siger, at det er det vi skal gøre. For det næste de siger, er som regel slankekur eller rygestop.
Selvfølgeligt kan vi ikke ændre, hvad der skal til for at tabe sig. Og vi kan ikke ændre, at et rygestop indebærer at cigaretterne skal væk.
Men vi kan ændre, hvordan vi har det når vi gør det.
Og det er, efter min mening, netop det en livsstilsændring handler om.
For hvis det føles som en slankekur eller et rygestop, føles det som afsavn, nød og elendighed. Og så holder det ganske enkelt ikke.
Vi gør det jo i sidste ende for, på en eller anden måde, at gøre vores liv bedre. Og det er bare svært, at fortsætte, hvis det man gør får en til at føle sig mere og mere elendig.
En livsstilsændring handler om at ændre sine vaner, så det ikke føles som afsavn, nød og elendighed.
Det er ikke foran køleskabet eller på en mudret skovsti du skal tabe dig. Det er ikke over en kop kaffe du skal holde op med at ryge.
En livsstilsændring foregår i hovedet og det er der du skal lægge dine kræfter. Når hovedet er med, skal det andet nok komme.