Ikke-kategoriseret

Nyt år, nyt håb

Nytårsaften klokken tolv er på en gang mållinjen og startstregen. Skillelinjen mellem gammelt og nyt. Det er her man efterlader det der var, og glæder sig til det der kommer. Det er lang tid siden, at det har været så relevant som det er i år. At efterlade det der var og se frem mod det der kommer. 

For selvom det ikke lige bliver på slaget tolv, tyder alting på, at vi snart kan sige farvel til det forgangne års svøbe, coronaen, der efter sigende, vil rase i de kommende uger, for derefter, stille og roligt, at aftage pga af vaccinerne. 

Fra Vanehviskerens synspunkt er det eneste vi kan bruge corona til, at illustrere hvor hurtigt nye vaner kan formes, når de rigtige forhold er til stede. For vi har jo måttet tillægge os flere nye vaner i den forbindelse. Blandt andet går vi nu i en stor bue uden om alt og alle, for at være sikre på, at holde den korrekte afstand. Der er ikke længere nogen der lægger op til et håndtryk, når de kommer ind i et rum. Og det første vi gør når vi træder ind i en forretning er at kigge efter håndsprit dispenseren. Alt sammen er det nye vaner, vi har lagt os til i de forløbne måneder. 

Selv om det desværre er blevet nødvendigt, at gøre de ting, er der heldigvis ingen der forlanger, at vi skal synes om det. Men hvis vi skal forsøge at få lidt positivt ud af det, viser det jo, at selv gamle indgroede vaner kan skiftes ud med nye. Og det er jo godt at vide for de af os der har nogle dårlige vaner, vi gerne vil skifte ud med nogle bedre. 

Når så mange mennesker, kan lære så mange nye vaner, på så kort tid, skyldes det at corona situationen, ud over meget andet, rummer netop de ting der skal til for at danne vaner i en fart. Nemlig vedvarende eller gentagen opmærksomhed og stærke følelser. 

Vores opmærksomhed bliver igen og igen henledt på alt det vi skal og ikke skal, kan og ikke kan, må og ikke må. På de sociale medier, på tv, i radioen osv. ser og hører vi budskabet igen og igen. Ude i det virkelige liv bliver vi mindet om det, af skilte, håndsprit, masker, og af det, der i begyndelsen var en akavet dans for at holde afstand, men som nu kun bliver akavet, hvis de fysiske rammer er for snævre. 

Så den ene del af det der skal til for at danne nye vaner er til stede i rigt mål. 

Den anden vigtige faktor når det kommer til at danne vaner, er følelser. Vaner dannes hurtigere, og bliver stærkere, hvis der er følelser forbundet med situationen. 

corona er jo en alvorlig situation i sig selv, derfor vil der være følelser involveret uanset. Men de forstærkes yderligere af bekymringerne for vores nærmeste. De forstærkes af omverdenens skarpe blik, der hele tiden holder et vågent øje med om vi nu husker, håndsprit, masker og afstand. Og ikke mindst, af de mange prominente personer der med bekymret mine fortæller om alvoren i situationen. 

Kort sagt, betyder den vedvarende påmindelse, om situationens alvor, om alt det vi skal og ikke skal, det vi kan og ikke kan, kombineret med den konstante bekymring for både det ene og det andet, at vi for altid vil være forandrede. Ikke bare i måden vi færdes på når vi er ude. Ikke bare i måden vi omgås hinanden. Men også på mere personlige, og knapt så synlige måder, som kun tiden kan vise omfanget af.  

Heldigvis anes der nu lys for enden af tunnellen. Og det nye år kommer, som altid, men på en lidt anden måde end det plejer, med løftet om en ny start. 

For os, hver især, og for det meste af menneskeheden, er det mange, mange år siden, at det har været så tiltrængt som nu.

Ikke-kategoriseret

Julen var vanernes fest

Julen har altid været vanernes fest. I julen gør vi som vi plejer, mere end vi gør på nogen anden tid af året. Og vi gør det sammen med dem vi plejer at gøre det sammen med. Julen skal der ikke røres ved. Vi pynter som vi plejer, spiser som vi plejer, vi synger og danser som vi plejer, osv. osv. 

Men i år fejrer vi ikke julen helt som vi plejer. Og hvad værre er, vi fejrer den heller ikke nødvendigvis sammen med dem vi plejer at fejre den sammen med. 

For en skygge har lagt sig over verden, og adskilt os på alle tænkelige måder. Og julen, som mange af os har fejret på stort set samme måde hele livet, kommer nu også til at foregå i det mærkelige vakuum som har kendetegnet det meste af året. 

Hvad værre er, det håb vi vel, et eller andet sted, havde om at det hele ville være på rette vej når vi kom hertil, er svundet. Der er ikke nogen der aner hvornår tingene bliver bedre. Og selv da, hvad står vi så tilbage med ? 

Det kan være svært, her og nu, at se hvordan vi kommer videre, men vi har jo altid fundet en vej, og det gør vi også denne gang. 

Så selvom julen i år ikke bliver som den plejer, så lad os håbe og tro på, at det bliver første, og sidste gang, vi tvinges til at give køb på den, og alt det andet vi har måttet give køb på i det forgangne år.

Ikke-kategoriseret

Viljestyrke, ja tak, men…

Viljestyrke har altid været, og bør vel også, på mange måder, være en beundret egenskab. 

Men netop det, er sandsynligvis grunden til den udbredte misforståelse, at det er viljestyrke man har brug for, når man vil smide nogle kilo, eller holde op med at ryge, eller en hvilken som helst anden større livsstilsændring. 

Og det er så også grunden til, at man efterfølgende føler sig forfærdelig viljesvag, når det ikke lykkes at lave den livsstilsændring. 

Men det er slet ikke manglende viljestyrke der er problemet. Problemet er, at viljestyrke slet ikke skulle have været involveret i processen, i første omgang. 

Ikke-kategoriseret

Hold drømmen i live…

Drømme virker måske ikke lige som det oplagte emne for en blog der handler om vaner. På en eller anden måde virker det nærmest som modsætninger, drømme og vaner. Og så alligevel… 

For hvad vi drømmer om, hvis vi overhovedet drømmer om noget. Om vi holder fast i drømmene. Og om vi i sidste ende fører dem ud i livet, afhænger i den grad af vores vaner og overbevisninger. 

Vi skal have fantasien til at at drømme, modet til at ønske os mere, vedholdenhed til at holde fast i drømmen, og til at føre den ud livet. Vi skal kunne se os selv som mere end vi er nu. Og turde sige, jeg ved at jeg kan være, gøre, og have mere, og jeg vil. Alt sammen afhænger det, af vores vaner og overbevisninger. Så når alt kommer til alt, er det kraft af vores vaner og overbevisninger, drømmene lever eller dør.

Og de fleste dør, desværre. 

Ikke-kategoriseret

Det er ikke bare os…

En af de ting, der er med til at holde os fast i vores vaner er, at vi jo ikke bare er os. Vi er en del af en sammenhæng. Vi har en rolle at spille. 

Familien, vennerne, kollegerne, vores omgivelser i det hele taget, har nogle forventninger til os. Forventninger om at vi siger, gør, og er, stort set, som vi plejer. 

Vi forventer det samme af dem, så det er ikke så sært. 

Men på en måde er det bare dobbelt svært, at lave om på sine vaner. For du skal ikke bare ændre dig selv, dine omgivelser skal også vænne sig til den “nye” dig. 

Ikke-kategoriseret

At sove eller ikke at sove…

Man skulle tro, at det med at sove ville være den letteste ting i verden. Når alt kommer til alt, er det jo noget vi har øvet os på hele livet. 

Men mange mennesker har faktisk svært ved det. Svært ved at falde i søvn, vågner mange gange i løbet af natten eller helt vildt tidligt om morgenen, eller det hele på en gang. 

Der kan være mange grunde til, at man ikke kan sove. Men ofte er det vel bekymringer om det ene, det andet og det tredje, der holder os vågne ud på de små timer. 

Ikke-kategoriseret

Det kan godt vente, men…

En af de dårligste vaner vi kan lægge os til, er når vi lader alt det vi “skal” gøre, fortrænge alt det vi gerne vil gøre. Når vi udsætter alt det sjove, det hyggelige, det nære, det der giver farve, til fordel for skik og brug, pligt og verdens forventninger. 

Det er en fælde der er let at falde i. For det er helt klart de ting vi skal, der er mest påtrængende i det daglige. Mens det vi gerne vil, sagtens kan gemme sig et eller andet sted i baghovedet. 

Ikke-kategoriseret

Tag en lille beslutning

Enhver livsstilsændring starter med en beslutning. Vi skal beslutte os for at ændre tingene, før der begynder at ske noget. Og mange af vores gode intentioner strander faktisk allerede her. Vi når aldrig rigtigt til at beslutte os for at gøre noget. 

Måske er det fordi, at vi ikke helt ved hvad det er vi vil. De fleste af os kan nævne mange ting, vi ikke vil. Det er straks sværere, at finde ud af hvad det er man gerne vil. 

Det kan også være fordi, at det ikke virker vigtigt nok. Selv om man godt kan mærke at tingene ikke er optimale, går det jo trods alt ikke så dårligt. Så vi venter til i morgen, eller til den første, eller til nytår, eller til en anden gang. I hvert fald ikke lige nu. 

Ikke-kategoriseret

Tilbage på bloggen

Efter en temmelig lang pause, er jeg tilbage på bloggen. Og jeg tænker lige at starte med at opsummere, hvad det er bloggen handler om. 

Vanehviskeren handler om langt den største del af vores gøren og laden. Den handler om de 95 procent af vores liv, der kører på autopilot. Alt det vi gør, når vi ikke tænker over, at vi gør noget som helst. Alt det vi gør ubevidst. 

Den handler om vores vaner og overbevisninger, hvordan vi får dem, og hvad de gør for os og mod os. Og ikke mindst, handler den om hvordan vi ændrer de vaner og overbevisninger, der ikke gør noget godt for os. Og særligt det sidste er vigtigt, når vi som nævnt, lever 95 procent af vores liv automatisk. 

Man kan selvfølgeligt ikke sige præcist, hvor stor en del af livet vi lever på automatik. Det er svært at måle, vi er heller ikke alle sammen ens. Og selv hvis vi var, ville tallet variere fra dag til dag for den enkelte. Men som udgangspunkt er det et sted mellem 85 og 100 procent af vores daglige gøren og laden der foregår på autopilot. 

Så uanset hvor på skalaen du ligger, er det mere end nok til at være bestemmende for dit liv. 

Det betyder, lang historie kort, at det er kvaliteten af din autopilot, der bestemmer hvordan dit liv former sig. Derfor er den vigtigste ting du kan lære, at programmere din autopilot. 

Og det er hvad Vanehviskeren egentligt handler om; Hvordan du får din underbevidsthed til at arbejde mest muligt for dig, så du kan blive den bedst mulige udgave af dig…

Ikke-kategoriseret

Nye vaner tager tid

“All habits of mind and body are formed by repetition of a thought or action and the majority of our habits have been formed involuntarily; but it is surprising how many useful habits can be formed if one will only study his requirements and proceed voluntarily to develop the desired habits”.

Ordene er skrevet af Herbert Parkyns, og står i hans bog: “Suggestion, what it is and how to use it for health, happiness and success”, fra 1904.

Man har kendt til muligheden for selv, at forme sine vaner i mere end hundrede år. Og sandsynligvis langt mere, end hundrede år.

Alligevel går vi stadig og slås med forskellige dårlige vaner, der er alt lige fra små-irriterende til direkte livstruende. Hvorfor ?