“The unconscious has a thousand ways of snuffing out a meaningless existence with surprising swiftness” Carl G. Jung
Det er svært ikke at blive fascineret og lidt skræmt af dette citat af Jung. Og det bliver bare endnu mere fascinerende og bestemt ikke mindre skræmmende, når man tager hele passagen med:
“If the demand for self-knowledge is willed by fate and is refused, this negative attitude may end in real death. The demand would not have come to this person had he still been able to strike out on some promising by-path. But he is caught in a blind alley from which only self-knowledge can extricate him. If he refuses this then no other way is left open to him. Usually he is not conscious of his situation, either, and the more unconscious he is, the more he is at the mercy of unforeseen dangers: he cannot get out of the way of a car quickly enough, in climbing a mountain he misses his foothold somewhere, out skiing he thinks he can negotiate a tricky slope, and in an illness he suddenly loses the courage to live. The unconscious has a thousand ways of snuffing out a meaningless existence with surprising swiftness.” Carl G. Jung.
“Det ubevidste har tusinde, overraskende smidige måder, hvorpå det kan skille sig af med en meningsløs eksistens”.
Budskabet er ikke til at tage fejl af. Livet skal give mening, ellers ryger man ud af klubben…
Til gengæld er mening, i bund og grund, det eneste der kræves i bytte for vores eksistens. At vi finder en mening med livet, en mening med tilværelsen.
Det kan lyde meget formelt, at der skal være en mening med livet. Og man kan godt blive ramt af en eller anden grad af præstationsangst. Men man kan måske kalde det formål i stedet, indhold, betydning i en eller anden form. En grund til at være her. Det skal, på en eller anden måde, gøre en forskel at vi er her. Ikke nødvendigvis for andre end os selv. Det handler jo ikke om en eller anden karmisk gæld, vi skal afdrage på for at undgå at blive ramt af lynet eller andre ulyksaligheder. Umiddelbart behøver man ikke engang at være et godt menneske, for at være med. Men det kan så give udfordringer på andre måder.
Det eneste vi, i bund og grund, forventes at gøre, er at finde ud af hvorfor vi gerne vil være her. Hvis vi altså gerne vil det.
Hvad er det så, der giver mening? Hvorfor er det vi vil være her?
Mening kan findes alle steder, er der nogen der påstår. Det er bare ikke altid åbenlyst, hvad meningen er. Problemet i det er, at det jo ikke gavner meget, at meningen burde være der, hvis vi ikke kan få øje på den.
Men der findes faktisk en del ting vi kan kaste os over, som har mere eller mindre garanteret mening. Det kan være at hjælpe nogen, der er i nød. Som for eksempel at arbejde i et suppekøkken, at hjælpe i katastroferamte områder eller at tage sig af forsømte dyr. Det giver i hvert fald god mening, men det kan vi jo selvfølgelig ikke gøre allesammen. Og selv om det skal give mening, skal det jo også passe ind i en nogenlunde normal hverdag…
Så når alt kommer til alt, må vi nok erkende, at for de fleste af os almindelige dødelige`s vedkommende, er mening ikke noget vi får serveret. Vi er nødt til selv at finde på noget, der kan retfærdiggøre vores eksistens.
Og så alligevel, for her kommer Viktor Frankl ind i billedet. Han siger, at meningen med livet, er at finde meningen med livet. Og han må vide det, for han har søgt, og fundet meningen, på meget mørke steder.
Det gør unægtelig opgaven lidt lettere, for så kan vi jo alle være med, når vi bare prøver. Og prøve kan vi jo alle sammen
Desuden kan vi jo slet ikke tabe, hvis det er tilfældet.
For hvis meningen med livet er at finde meningen med livet, er det værste der kan ske vel at vi finder den. Og skulle det ske, nå ja, så fandt vi jo meningen.