Det at vi mennesker er så gode til at vænne os til ting, er både en velsignelse og en forbandelse.
En velsignelse fordi der i det daglige, findes så mange uundgåelige omstændigheder, der ville gøre det svært, at leve et tilfredsstillende liv, hvis man skulle starte forfra hver eneste dag. Og det gør vi da heller ikke. Vi vænner os til, at tingene er som de er. Det bliver vores nye normal. Vi holder op med at lægge mærke til dem, og fortsætter stille og roligt med livet.
En forbandelse af samme grund. For vi kan også vænne os til omstændigheder, der er langt fra det liv vi drømte om. Og så står vi måske en dag opdager, at vi har spildt et halvt eller helt liv. Eller måske er vi så heldige, at vi aldrig opdager det, meeen… Eller vi kan vænne os til, at leve under omstændigheder som ingen burde leve under i det hele taget. Det kan selvfølgeligt stadig være en fordel, at vænne sig til det, hvis man på ingen måde kan komme uden om de omstændigheder, meeen…