En af de dårligste vaner vi kan lægge os til, er når vi lader alt det vi “skal” gøre, fortrænge alt det vi gerne vil gøre. Når vi udsætter alt det sjove, det hyggelige, det nære, det der giver farve, til fordel for skik og brug, pligt og verdens forventninger.
Det er en fælde der er let at falde i. For det er helt klart de ting vi skal, der er mest påtrængende i det daglige. Mens det vi gerne vil, sagtens kan gemme sig et eller andet sted i baghovedet.
Selvfølgeligt vil man gerne have styr på de ting der fylder mest, være færdig med dem. Det er en god fornemmelse, at kunne sætte flueben ud for en masse ting. Samtidig klapper vores omgivelser i deres små hænder, når vi gør det. Så det gør vi, og med tiden glemmer vi fuldstændigt, at det kan være anderledes. Det bliver en vane, at vi altid gør det vi skal og bør, og udsætter det vi gerne vil.
Flotte solnedgange, gåture i naturen, ferie med børnene, ferie fra børnene, besøg hos sin gamle mor, det atelier man altid har drømt om, at blive gift, at blive skilt, få færdiggjort den uddannelse osv. Det hele må vente indtil man lige er færdig med…
Selvfølgeligt er der mange ting, der skal gøres. Det ville være en endnu dårligere vane, hvis man udelukkende gjorde det man gerne ville. I princippet kan mange af de ting vi udsætter også sagtens vente til senere, det sker der ikke noget ved. Den der venter på noget godt… som de siger.
Men hvorfor, og hvornår er senere? Hvor længe tør vi trække det? Det næste problem er jo, at vi ikke ved hvor lang vores tur er. Vi ved ikke hvor længe, vi kan skubbe det foran os.
Det er jo ikke som rutchebanen i tivoli, hvor man ved på forhånd, at turen starter her og slutter der. Og alt hvad der hører til en god rutchebanetur, kommer af sig selv, mellem de to punkter.
Det er mere som et hurlumhejhus. Vi ved hvor turen starter, men ikke hvor den slutter. Hvis vi vil have det bedste ud af turen, skal vi selv hjælpe til med underholdningen. Ligesom det også er op til os selv om vi vil følge ruten, om vi vil prøve nogle af tingene flere gange, eller smutte helt uden om de ting, vi ikke er så vilde med.
Vi bestemmer selv, men når vi runder det sidste hjørne, når vi pludseligt står ved udgangen, skal vi helst kunne sige, at det har været en god tur. Hvis ikke, er det om bag i køen til en ny omgang. Eller ??? nåh nej