Mange af vores “dårlige” vaner er forbundet med ret høje omkostninger, både økonomisk og menneskeligt.
Det er ikke noget der kommer bag på os. Hvis man er ryger ved man, at tobakken koster et eller andet beløb. Og selv om man ikke på forhånd ved hvad prisen bliver, er man også klar over, at det på et eller andet tidspunkt, kommer til at koste noget livskvalitet. Det samme hvis man, for eksempel, drikker rigeligt eller spiser forkert.
“Vi er, som vi er” siger vi, men det er vi i virkeligheden ikke. I hvert fald ikke i ret lang tid af gangen. Og om et stykke tid når vi siger vi er som vi er, er det en helt anden version af os der siger det.
Vi synes godt nok, at vi er de samme som vi altid har været. Vi ser jo næsten det samme i spejlet hver dag, vi tænker næsten de samme tanker og siger næsten de samme ting. Forøvrigt til næsten de samme mennesker.
Men næsten, er det magiske ord. For vi ændrer os hele tiden, og når du går i seng i aften, er du ikke længere den du var da du stod op i morges.
Vinteren er en træt tid, og særligt her sidst på vinteren, kan det være tiltrængt med lidt mere energi, så man lige kan klare det sidste ryk, indtil foråret kommer med friske kræfter.
Hvis du bruger fem minutter, tre gange om dagen, på denne enkle vejrtrækningsteknik, bliver du mere oplagt allerede efter et par dage.
Det er de færreste af os, der er opmærksomme på, hvor meget vaner fylder i vores liv. Hvor mange ting vi bare gør igen og igen, helt automatisk og uden at tænke over det.
Det er forståeligt, at vi ikke er opmærksomme på det. Vaner er jo nærmest kendetegnede ved, at de ikke er noget vi tænker over. Man siger endda, at vaner er usynlige, for vi aner ikke at vi har dem.
Det gælder selvfølgeligt ikke alle vaner. Nogle er ret åbenlyse, både for os selv, men også, og nok ikke mindst, for andre.
Så blev det den tredje mandag i januar, årets værste dag.
Det er ikke noget jeg har fundet på, at det er årets værste dag, det er noget man har undersøgt – ganske vist i England, men jeg er sikker på at det samme gælder herhjemme.
Mandag er i forvejen ikke den mest spændende dag. Weekenden er forbi, og man starter på en ny arbejdsuge. Hverdagen står for døren.
“Det her er jo ingen slankekur, det er en livsstilsændring” siger de med alvorlig mine og kigger på dig, hen over brillen.
“Det her er jo ikke et rygestop, det er en livsstilsændring”.
“Det her er jo ikke gud ved hvad, det er en livsstilsændring”.
Men det er en slankekur, når det føles som en slankekur.
Det er et rygestop, når det føles som et rygestop.
Og det er gud ved hvad, når det føles som gud ved hvad.
