Så blev det nytår. På en gang en frisk start, og en afslutning.
En frisk start for dig og mig, et helt nyt år, med helt nye muligheder.
En afslutning for de vaner der har trukket os rundt ved næsen i endnu et år. For nytår markerer vanernes endeligt, eller det vil sige, de dårlige vaners endeligt. Nu skal det være slut, med både det ene og det andet.
Nytårsforsætterne er talrige, vores gåpåmod nærmest ubegrænset, og det næste stykke tid bider vi tænderne sammen i et tappert forsøg på at leve op til den nye standard, vi har sat for os selv.