Forfatter: Carsten hos Vanehviskeren.

Drømme virker måske ikke lige som det oplagte emne for en blog der handler om vaner. På en eller anden måde virker det nærmest som modsætninger, drømme og vaner. Og så alligevel… 

For hvad vi drømmer om, hvis vi overhovedet drømmer om noget. Om vi holder fast i drømmene. Og om vi i sidste ende fører dem ud i livet, afhænger i den grad af vores vaner og overbevisninger. 

Vi skal have fantasien til at at drømme, modet til at ønske os mere, vedholdenhed til at holde fast i drømmen, og til at føre den ud livet. Vi skal kunne se os selv som mere end vi er nu. Og turde sige, jeg ved at jeg kan være, gøre, og have mere, og jeg vil. Alt sammen afhænger det, af vores vaner og overbevisninger. Så når alt kommer til alt, er det kraft af vores vaner og overbevisninger, drømmene lever eller dør.

Og de fleste dør, desværre. 

En af de ting, der er med til at holde os fast i vores vaner er, at vi jo ikke bare er os. Vi er en del af en sammenhæng. Vi har en rolle at spille. 

Familien, vennerne, kollegerne, vores omgivelser i det hele taget, har nogle forventninger til os. Forventninger om at vi siger, gør, og er, stort set, som vi plejer. 

Vi forventer det samme af dem, så det er ikke så sært. 

Men på en måde er det bare dobbelt svært, at lave om på sine vaner. For du skal ikke bare ændre dig selv, dine omgivelser skal også vænne sig til den “nye” dig. 

Man skulle tro, at det med at sove ville være den letteste ting i verden. Når alt kommer til alt, er det jo noget vi har øvet os på hele livet. 

Men mange mennesker har faktisk svært ved det. Svært ved at falde i søvn, vågner mange gange i løbet af natten eller helt vildt tidligt om morgenen, eller det hele på en gang. 

Der kan være mange grunde til, at man ikke kan sove. Men ofte er det vel bekymringer om det ene, det andet og det tredje, der holder os vågne ud på de små timer. 

En af de dårligste vaner vi kan lægge os til, er når vi lader alt det vi “skal” gøre, fortrænge alt det vi gerne vil gøre. Når vi udsætter alt det sjove, det hyggelige, det nære, det der giver farve, til fordel for skik og brug, pligt og verdens forventninger. 

Det er en fælde der er let at falde i. For det er helt klart de ting vi skal, der er mest påtrængende i det daglige. Mens det vi gerne vil, sagtens kan gemme sig et eller andet sted i baghovedet. 

Enhver livsstilsændring starter med en beslutning. Vi skal beslutte os for at ændre tingene, før der begynder at ske noget. Og mange af vores gode intentioner strander faktisk allerede her. Vi når aldrig rigtigt til at beslutte os for at gøre noget. 

Måske er det fordi, at vi ikke helt ved hvad det er vi vil. De fleste af os kan nævne mange ting, vi ikke vil. Det er straks sværere, at finde ud af hvad det er man gerne vil. 

Det kan også være fordi, at det ikke virker vigtigt nok. Selv om man godt kan mærke at tingene ikke er optimale, går det jo trods alt ikke så dårligt. Så vi venter til i morgen, eller til den første, eller til nytår, eller til en anden gang. I hvert fald ikke lige nu. 

“All habits of mind and body are formed by repetition of a thought or action and the majority of our habits have been formed involuntarily; but it is surprising how many useful habits can be formed if one will only study his requirements and proceed voluntarily to develop the desired habits”.

Ordene er skrevet af Herbert Parkyns, og står i hans bog: “Suggestion, what it is and how to use it for health, happiness and success”, fra 1904.

Man har kendt til muligheden for selv, at forme sine vaner i mere end hundrede år. Og sandsynligvis langt mere, end hundrede år.

Alligevel går vi stadig og slås med forskellige dårlige vaner, der er alt lige fra små-irriterende til direkte livstruende. Hvorfor ? 

Så blev det nytår. På en gang en frisk start, og en afslutning.

En frisk start for dig og mig, et helt nyt år, med helt nye muligheder.

En afslutning for de vaner der har trukket os rundt ved næsen i endnu et år. For nytår markerer vanernes endeligt, eller det vil sige, de dårlige vaners endeligt. Nu skal det være slut, med både det ene og det andet.

Nytårsforsætterne er talrige, vores gåpåmod nærmest ubegrænset, og det næste stykke tid bider vi tænderne sammen i et tappert forsøg på at leve op til den nye standard, vi har sat for os selv. 

Du kender måske til slankekure. Man arbejder som en hest, spiser som en kanin og pundene rasler af, den første uges tid eller to. Så bliver pundene lige så stille til gram. Motivationen forsvinder, det bliver sværere og sværere, at modstå de talløse fristelser, og man glider stille og roligt tilbage til de gamle vaner.

Og det er netop svagheden, ikke ved dig, men ved slankekure. De fortæller dig hvad, hvordan og hvornår du skal spise. De fortæller hvordan, hvornår og hvor meget du skal motionere. Men de fortæller dig ikke, hvordan du skal få dig selv til at gøre de ting. 

Mange af vores “dårlige” vaner er forbundet med ret høje omkostninger, både økonomisk og menneskeligt.

Det er ikke noget der kommer bag på os. Hvis man er ryger ved man, at tobakken koster et eller andet beløb. Og selv om man ikke på forhånd ved hvad prisen bliver, er man også klar over, at det på et eller andet tidspunkt, kommer til at koste noget livskvalitet. Det samme hvis man, for eksempel, drikker rigeligt eller spiser forkert.